Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Blomqvist insisterer: Mkhitaryan bliver en stjerne for United

15.11.2016 Kl. 16:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var store forventninger til Henrikh Mkhitaryan, da han blev hentet til Manchester United i sommer, men armeneren har på ingen måde formået at leve op til dem.

Siden en elendig præstation i Manchester-derbyet den 10. september har kantspilleren blot fået en kamp for United, og det kan lige nu virke usandsynligt, at den tidligere Dortmund-profil bliver de 300 millioner kroner værd, som Jose Mourinho betalte i sin tid.

Svenske Jesper Blomqvist, der tilbragte tre sæsoner hos De Røde Djævle fra 1998 til 2001, er dog overbevist om, at Mkhitaryan kommer til at blive en gevinst for United.

– Han kan uden tvivl blive en stjerne, indleder han over for MUTV og fortsætter:

– United er en stor klub, og for nogle spillere tager det lang tid at finde sig tilpas. Henrikh har måske brug for lidt mere tid til at falde til, men du kan se, hvordan han læser spillet, og hvad han har opnået andre steder. Det er helt sikkert bare et spørgsmål om tid, før han viser sit værd på Old Trafford, slutter svenskeren, som også har slået sine folder hos Everton.

Mkhitaryans ene optræden siden derbyet mod bysbørnene fra Manchester City var udebanekampen mod Fenerbahce, hvor han blev indskiftet efter en time.

Annonce