Sky: Southgate og FA klar til forhandlinger efter Spanien-kamp
Rygterne gik i går på, at FA har tilbudt Gareth Southgate at tager over permanent som manager for England indtil efter EM-slutrunden i 2020.
Sky Sports melder dog nu, at der ikke er sandhed i rygterne. Parterne er endnu ikke nået så langt.
Både Southgate og FA vil vente til efter aftenens venskabskamp mod Spanien på Wembley.
Spanien-kampen bliver Southgates fjerde som caretaker for England. Tidligere er det blevet til komfortable sejre over Malta og Skotland samt en nulløsning i Slovenien.
England skal først i aktion igen til marts, og det er endda i en træningskamp mod Tyskland, så FA har god tid til at finde en permanent løsning, efter at Sam Allardyce trådte tilbage efter afsløringerne om, at han rådgav, hvad han troede var forretningsmænd, om at omgå reglerne omkring transfers.