Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Schweinsteiger: Jeg er klar til at give alt
Bastian Schweinsteiger har været langt fra spilletid hos Manchester United i indeværende sæson, og selvom tyskeren er tilbage i førsteholdstruppen, ligner han en mand, der er på vej væk fra klubben. Hovedpersonen fastholder dog selv, at han er klar til kamp, når Manchester United har brug for ham.
– Jeg forsøger at holde mig fit, og forhåbentlig får jeg snart chancen. Hver dag ser jeg frem til at træne med holdet, og hvis der bliver brug for mig, vil jeg give alt. Jeg er klar, siger Schweinsteiger til Eurosport og uddyber:
– Jeg føler mig stadig i god form på trods af mine 32 år, og jeg er helt sikkert klar til at tilbringe flere år på topplan. Vi vandt FA Cup'en sidste år, og det var et af mine mål. Så selvfølgelig ville det være dejligt at spille for United i Premier League og måske vinde ligaen, siger tyskeren.
Ifølge Daily Express ser den tidligere Bayern München-spiller ud til at have fundet en udvej, eftersom han har holdt samtaler med Chicago Fire fra den amerikanske MLS.
Schweinsteiger tjener angiveligt £180.000 om ugen på Old Trafford.
Annonce