Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk avis: Så stor er De Geas frikøbsklausul

14.11.2016 Kl. 10:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

David De Gea var i sommeren 2015 meget tæt på at skifte til Real Madrid. 

Et bud fra den spanske hovedstadsklub blev accepteret af Manchester United på sidste transferdag i 2015, men da papirarbejdet ikke blev færdiggjort i tide gik handlen i vasken.

Kort efter skrev David De Gea under på en ny kontrakt med De Røde Djævle, der binder ham til klubben frem til sommeren 2019 med mulighed for at forlænge med yderligere et år.

Man forventede, at Real Madrid ville forsøge at hente den spanske keeper denne sommer, men sådan gik det ikke.

Nu melder den spanske avis Marca, at David De Gea har en frikøbsklausul i sin kontrakt, der lyder på €60 millioner. Det svarer til små 450 millioner kroner.

Derudover beretter avisen også, at Real Madrid formentlig genoptager jagten på Manchester United-keeperen i 2019.

Annonce