Fosu-Mensah: Så op til Blind i Ajax
I 2014 skiftede Timothy Fosu-Mensah og Daley Blind begge til Manchester United fra Ajax Amsterdam.
Fosu-Mensah var dengang en ung knægt, men siden har hollænderen udviklet sig, og han kæmper nu om pladserne i Uniteds forsvar med Blind, der engang var Fosu-Mensahs idol.
– Jeg kan huske, at jeg var 14 år, og jeg spurgte om hans støvler, for jeg spurgte altid spillerne om deres støvler, siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:
– Jeg spurgte Daley om hans støvler, mens han fødder var for små, og selv dengang havde jeg meget større fødder end Daley, så det var ikke nødvendigt for mig at få dem. Men jeg tog dem alligevel.
Fosu-Mensah tilføjer, at han flere gange så Blind spille for diverse hold i Ajax.
– Jeg kan huske, at jeg så ham spille for andetholdet, mens jeg spillede U/14 eller U/15. Jeg husker det tydeligt. Jeg har også set ham en gang på U/19-holdet, hvor de ville blive mestre med en sejr.
– Han tog til Groningen på lån herefter og senere, da jeg var 15-16 år gammel, var jeg ofte bolddreng på Amsterdam Arena, så jeg har set ham masser af gange, og jeg har set ham helt tæt på, for jeg var bolddreng, og han spillede oftest som venstreback. Som bolddreng er man på siden af banen, så jeg kunne se ham helt tæt på, og han var en god spiller.
Fosu-Mensah fik et mindre gennembrud for United i sidste sæson, men han har ikke fået mange chancer under Jose Mourinho i denne sæson.