Lokalavis: Mourinho utilfreds med strukturen i United
Jose Mourinho investerede stort i sommerens transfervindue og fik en god start på Premier League med De Røde Djævle efter at have vundet de første tre kampe.
Herefter har præstationerne været svingende, og efter 11 kampe besidder de nu sjettepladsen med otte point op til Liverpool, der topper Premier League.
Den seneste måned har også været en turbolent tid for Jose Mourinho, hvor han er blevet straffet af det engelske fodboldforbund. Først omkring nogle udtalelser om Anthony Taylor inden opgøret mod Liverpool. Derefter blev han bortvist af dommeren i kampen mod Burnley.
Nu melder Manchester Evening News, at Jose Mourinho mener, at der skal laves store ændringer i baglokalerne i klubben og er utilfreds med den struktur i klubben, som har arvet efter Louis van Gaal. En af de ting, Mourinho ikke har været tilfreds med er spillernes manglende evne til at give sig 100%, hvorfor han statuerede et eksempel med offentlig kritik af Chris Smalling og Luke Shaw, der havde meldt fra med mindre skavanker, for at sende et signal til resten af truppen.
Portugiseren er dog bevidst om at vende skuden i Manchester United, der ikke har været det helt samme siden Sir Alex Fergusons exit.