Van Persie om igen? United vil snuppe en Arsenal-profil
Tilbage i 2012 valgte den hollandske stjerneangriber at forlade Arsenal efter 194 kampe og otte år hos the Gunners.
I stedet skiftede han til de bitre rivaler Manchester United, hvor han prompte havde stor succes og skød i sin første sæson på Old Trafford De Røde Djævle til et mesterskab og havde stor succes i de tre sæsoner i klubben.
Netop det har Manchester United efter sigende nu planer om at forsøge at gentage.
I hvert fald skriver den engelske avis the Sun, at Manchester United er særdeles lune på Arsenal-stjernen Mesut Özil. Han har været i fin form i denne sæson, men er endnu ikke blevet enige med the Gunners omkring en ny kontrakt.
Hans nuværende kontrakt udløber i 2018 og han vil have en stor lønforhøjelse i forhold til sin nuværende kontrakt, der giver ham £140.000 om ugen.
Manchester Uniteds nuværende manager, José Mourinho, kaldte tilbage i tyskeren og portugiserens fælles tid hos Real Madrid, den bedste 10'er i verden.