Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand: Jeg vil have slæbt Renato Sanches til United

10.11.2016 Kl. 16:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Til Jose Mourinhos helt store ærgrelse var det Carlo Ancelotti og Bayern München, der løb med Renato Sanches' underskrift i sommerens transfervindue.

Portugiserens ærgrelse er dog fuldt berettiget. Den portugisiske komet betragtes nemlig som et af de største talenter i fodboldverdenen, og den nyslåede Golden Boy-vinder gav blandt andet prøver på sit talent under sommerens EM-slutrunde, hvor han imponerede alle og enhver.

Den forhenværende Manchester United-spiller, Rio Ferdinand, har ligeledes udtrykt sin begejstring for den blot 19-årige Bayern München-spiller, og hvis det stod til englænderen, var Renato Sanches blevet "slæbt" til Manchester United med omgående virkning. 

– Hvis jeg var talentspejder i Manchester United, ville Renato Sanches allerede være i klubben. Jeg ville have slæbt ham i håret og sagt "let's go!", udtaler Rio Ferdinand ifølge Goal.com.

– Renato Sanches er en moderne spiller. Aggressiv, stærk, teknisk og han kan skyde og aflevere. Jeg beundrer ham. 

Bayern München har papir på Renato Sanches indtil sommeren 2021.

 

 

 

 

Annonce