Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Chelsea-spiller: Özil vil aldrig komme i nærheden af Chelsea-truppen

10.11.2016 Kl. 15:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenals tyske kreatør har høstet utallige roser i de forgangne måneder med flere fornemme præstationer i bagagen. Tyskerens præstationer afspejler sig samtidig i Arsenals placering i tabellen, hvor London-klubben indtager en fjerdeplads i Premier League med blot to point op til Jürgen Klopps Liverpool.

Det er dog ikke alle, der er just imponeret over Mesut Özil, og blandt kritikerne finder vi den forhenværende Chelsea-spiller, Jason Cundy, der til dagligt slår sine folder ud hos mediet, talksport. Han mener nemlig, at tyskeren er stærkt overvurderet, hvilket han giver udtryk for i nedenstående udtalelse.

– Når jeg siger dette, siger jeg det ikke på en let måde, men Mesut Özil er den mest overvurderede spiller i Premier League, udtaler Jason Cundy til Football Fan Zone.

– Hver eneste uge hører jeg Arsenal-fans, der fortæller, hvor god han er, og at han er verdensklasse, men det er han ikke. Hvis du vil snakke "verdensklasse", bør man tage et kig på en spiller som Luis Suarez.

Jason Cundy, der står noteret for mere end 140 optrædener for Chelsea, mener heller ikke, at Mesut Özil er den bedste spiller i Arsenal-truppen. Han fastslår samtidig, at tyskerens niveau ikke lever op til Chelseas standarder.

– Bortset fra at han kan ikke kan betragtes som værende en verdenklassespiller, er han ikke engang den bedste spiller i Arsenal. Alexis Sanchez er af større betydning for Arsenal, og han kommer heller ikke i nærheden af Chelsea, slutter Cundy.

 

 

Annonce