Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mignolet gav Tottenham-angriber 20 minutters hukommelsestab

10.11.2016 Kl. 11:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En lang bold blev sparket i dybden mod denne sommers Tottenham-indkøb, Vincent Jansen, der startede inde for Holland i gårsdagens venskabskamp mod nabolandet Belgien. 

Den bold kom Liverpool-reservemålmanden Simon Mignolet dog først på, men målmanden fulgte igennem på sit indgreb og tonsede ind i Janssen kort efter. 

En noget fortumlet Janssen blev skiftet ud lige efter, før Davy Klaassen sendte hollænderne i front fra straffesparkspletten kort inden pausen. Belgien vendte tilbage i kampen i anden halvleg og Yannick Ferreira-Carrasco udlignede til 1-1, der også blev kampens endelige resultat. 

Oven på sammenstødet med Mignolet er Janssen tvivlsom til søndagens VM-kvalifikationskamp mod Luxembourg.

– Det bliver svært for Vincent Janssen. Lægen fortalte mig, at det er en hjernerystelse. Han mistede 20 minutters hukommelse og aner ikke, hvad der skete. Vi skal være forsigtige med det og tale os igennem det, fortæller landstræner Danny Blind efter kampen til pressen. 

Tottenham skal dog – til Janssen og Mauricio Pochettinos store glæde – ikke i aktion før d. 19. november, hvor man hjemme på White Hart Lane møder West Ham. 

Annonce