Sir Alex åbner op om raserianfald: Spillerne skulle ikke svare mig igen
Sir Alex Ferguson kom til Manchester United tilbage i 1986 og forlod Old Trafford som en klublegende i 2013 efter at have vundet 13 Premier League-titler.
I denne uge var den nu 74-årige skotte inviteret til at holde tale ved World Business Forum i Milano.
Mens han her afslørede, at hans manager-stil ikke handlede om at herske og regere med en jernnæve, men i stedet indgydede skotten en positiv attitude og forsøgte at få sine spillere til at udtrykke sig selv, mens de nyder at spille for klubben.
Da han blev spurgt ind til den famøse 'hairdryer treatment', svarede skotten:
– Der var mange myter om det. Det skete omkring et halvt dusin gange i løbet af de 27 år og det kan spillerne bekræfte. Problemet for mig var, at hvis en spiller svarede mig igen, så gik jeg efter dem. Det var mit problem, fortæller han ifølge flere engelske aviser.
– Jock Stein (tidl. skotsk landstræner, red.) plejede altid at sige til mig: 'Vent til mandag og tal med dem dér', men jeg sagde, at jeg ikke kunne vendte indtil mandag. Så på en lørdag efter kampen, så fortalte jeg dem præcist hvordan jeg følte, for vi havde trænet hele ugen på et niveau, som gjorde, at jeg forvente at spille alle kampe.
– Jeg fortalte dem sandheden og sandheden fungerer. Alle spillerne forstod det og det blev aldrig brugt mod mig. Den næste dag blev det skubbet til side og så er vi klar til at vinde fodboldkampe igen. Jeg regerede aldrig med frygt. Nævn et Manchester United-hold, der spillede med frygt, slutter han.
I løbet af sin tid som træner for De Røde Djævle blev det i alt til 38 store trofæer.
