Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kinesere bekræfter: Har snakket med Rooneys agent

09.11.2016 Kl. 11:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Wayne Rooney er ikke den altoverskyggende profil i Manchester United, som han engang var.

Den engelske landsholdsanfører er nærmest på permanent basis blevet bænket hos José Mourinho i kampene efter sæsonstarten, efter at Rooney har fået en del kritik for sit dalende niveau.

Nu spekuleres der i, hvor lang tid Wayne Rooney har tilbage i Manchester United. Rygterne omkring et skifte til fjerne destinationer er flere gange blevet diskuteret.

Nu afslører den kinesiske klub, Beijing Guoan, at de allerede i sommer var ude efter Rooney.

– Vi forsøgte os med Rooney i starten af sæsonen, men han informerede os om, at han vil blive i Manchester United, fortæller Guoan-direktør, Luo Ning, ifølge Goal til en kinesisk radiostation.

– Rooney siger, at han vil blive ved med at spille i Premier League, så længe hans helbred tillader det. Vi mødtes endda med hans agent.

Wayne Rooneys kontrakt, der angiveligt indbringer ham op imod tre millioner kroner om ugen, udløber i sommeren 2019.

Annonce