Onsdagens rygtebørs: United vil hente tidligere spiller tilbage
Liverpool holder stærkt øje med Marseille-talentet Maxime Lopez, der er blevet kaldt 'den nye Samir Nasri', skriver Le Parisien.
Southampton planlægger et noget overraskende forsøg på at hente Crystal Palaces franske midtbanestjerne Yohan Cabaye, skriver The Sun.
West Ham får ikke held med at hente Chelsea-midtbanespilleren Cesc Fabregas, da den spanske landsholdsspiller ønsker at komme til en anden europæisk storklub, skriver Daily Star.
Hector Bellerin er blevet enige med Arsenal omkring en ny, seks-årig aftale, lyder det fra den engelske avis Daily Mirror.
Chelsea er klar til at give Antonio Conte en stor transfersum til at hente Juventus-stopperen Leonardo Bonucci, melder London Evening Standard.
Manchester United er nu bookmakernes favoritter til at hente Burnley-stopperen Michael Keane tilbage til Old Trafford, som han forlod tilbage i januar 2015, skriver Manchester Evening News.
Arsenal forsøgte denne sommer at sende et kæmpebud på £80 millioner afsted på Dortmunds Pierre-Emerick Aubameyang, men det blev afvist, skriver Corriere dello Sport.