Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cundy: Özil er den mest overvurderede spiller i Premier League

08.11.2016 Kl. 18:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mesut Özil har taget hul på sin fjerde sæson i Arsenal og siden sit skifte fra Real Madrid har den tyske landsholdsspiller udviklet sig til en stor profil for Arsene Wengers mandskab.

I sidste sæson lavede Mesut Özil 19 assist i Premier League, hvilket betød, at han blev nomineret til Årets Spiller i Premier League, ligesom han vandt prisen som Årets Spiller i Arsenal. I denne sæson har den kreative tysker ikke lavet mange assist, men i stedet er han begyndt at score mål for The Gunners.

Det til trods har Mesut Özil ikke imponeret den tidligere Chelsea-spiller Jason Cundy. Han mener, at tyskeren er den mest overvurderede spiller i Premier League:

– Hvis man ser på Mesut Özil, så er han ikke en verdensklasse spiller, ligesom han heller ikke er den bedste for Arsenal i øjeblikket. Alexis Sanchez har mere betydning for Arsenal end Mesut Özil, og jeg ville aldrig overveje at hente ham til Chelsea, hvis jeg havde chancen, siger englænderen til Football Fanzone.

Jason Cundy kritiserer blandt andet Mesut Özil for ikke at arbejde hårdt nok for holdet og fremhæver spillere som Kevin De Bruyne, Danny Drinkwater og Riyad Mahrez foran den tyske landsholdsspiller:

– Mesut Özil er fin nok uden på, men når først der bliver gået til den, ser vi ham ikke. Han minder mig om typen, der møder op til en fødselsdag og spiser kagen, men når der skal ryddes op, så er han allerede væk igen, slutter Jason Cundy.  

Annonce