Conte: Tiltrængt hvil før den travle juleperiode
Antonio Conte er i fuld gang med sin første sæson i engelsk fodbold, og mange har tidligere oplevet at blive overrasket over det store pres henover julen, hvor englænderne ikke ligger på den lade side, men i stedet spiller igennem.
Det bliver en hård periode, og derfor er den tidligere Juventus-boss glad for nu at få et pusterum.
– Det er vigtigt for mig at få et hvil hjemme i Italien, da min første periode i Chelsea har været ret intens. Det er vigtigt at puste ud, så man igen er klar til at komme i gang. Nu er Everton-kampen fortid, og nu skal vi tænke os om og fokusere på de næste mål. Vi skal genstarte på den rigtige måde efter landskampene, har Conte fortalt til Chelseas officielle hjemmeside.
Chelsea vandt senest 4-0 over Everton, mens deres næste opgave er ude mod Middlesbrough.