Shearer: Jeg ville gerne spille for Klopps Liverpool
Den 46-årige englænder Alan Shearer er Premier Leagues alletiders topscorer efter at have scoret 260 kasser i 441 kampe i løbet af hans Premier League-karriere hos Blackburn Rovers og barndomsklubben Newcastle United.
Nu er Shearer ekspert på engelsk TV og i den forbindelse blev han spurgt, hvilken klub, han ville spille for i denne sæsons Premier League.
– Lige nu, måtte det være Liverpool-holdet, på grund af antallet af chancer, de skaber og måden, de spiller på. De er spændende, de er hurtige, de er stærke på kontraangreb, fortæller Shearer til BBC.
– Så længe, jeg kan stå inde i boksen og scorer på alle de chancer, som skabes, så ville det være Liverpool-holdet lige nu.
Liverpool-holdet topper også Premier League i skrivende stund. De har et point ned til Antonio Contes Chelsea.