Avis: West Ham holder krisesamtaler med frustreret Payet
Dimitri Payet var den helt store oplevelse på West Ham mandskabet i sidste sæson, ligesom han også har været det i denne sæson.
Samtidig brød han igennem på det franske landshold, hvor han ved sommerens EM-slutrunde næsten egenhændigt sendte Frankrig videre flere gange.
For nyligt blev han spurgt, hvorvidt et januarskifte kan være på trapperne for franskmanden.
– At forlade klubben i januar? Jeg har andre ting at bekymre mig om lige nu, men jeg har ikke lukket døren for noget som helst. Indtil nu har jeg valgt mine klubber alt afhængigt af klubbens projekt. Sådan er jeg. Indtil jeg kan spille på et niveau, som det her, så forbliver det sådan, fortæller en kryptisk Payet til fransk TV.
– At skifte til PSG eller vende tilbage til Marseille? Indtil videre må de komme til mig, så jeg spørger ikke nogen, slutter han.
Det er disse udtalelser, der ifølge Daily Mirror har fået West Ham-træner Slaven Bilic til at indkalde Payet til en krisesamtale, hvor kroaten vil forsøge at overtale Payet til at blive i det østlige London og forsikre ham om, at han er en vigtig spiller for West Ham.