Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Northcroft: Chelsea er større favorit til mesterskabet end Manchester City

06.11.2016 Kl. 15:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelseas italienske manager Antonio Conte begyndte sæsonen med at bruge fire spillere i forsvaret. Efter en svingende start valgte han hurtigt at gå over til sit velkendte spilsystem med tre mand i bagkæden. Det har vist sig at være en god beslutning, fordi The Blues har sidenhen vist skræmmende styrke. 

Senest lørdag aften, hvor de udspillede Everton og vandt 5-0 hjemme på Stamford Bridge. Fodboldkorrespondenten på The Times Jonathan Northcroft mener, at spilsystemet har gjort Chelsea til det mest attraktive hold i Premier League:

– Måde som Chelsea spiller på i øjeblikket, minder mig om begyndelsen af Jose Mourinhos tid på Stamford Bridge. Det er en velfungerende maskine, hvor hver enkelt spiller kender sin rolle på holdet, siger han. 

– Ingen hold har vundet Premier League med tre mand i forsvaret, men Chelsea har gjort det rigtig godt. Det skyldes ikke kun systemet, men Antonio Conte har også haft succes med at formidle sine tanker videre til spillerne. 

Jonathan Northcroft mener ligeledes, at Chelsea skal regnes blandt favoritterne til det engelske mesterskab, ligesom han mener, at Antonio Contes mandskab er bedre end Manchester City:

– Chelsea har et bedre hold end Manchester City. De har spillet rigtig godt i den seneste periode og det endda uden spillere som Willian, Oscar og Michy Batshuayi. Derudover har en spiller som Eden Hazard fundet sit gamle niveau og det er godt arbejde af Antonio Conte, slutter Jonathan Northcroft. 

Annonce