Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Conte: Lukaku? Vi har Diego Costa

05.11.2016 Kl. 13:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter manglende spilletid forlod Romelu Lukaku for få år siden Chelsea, og hos Everton har belgieren udviklet sig til en af verdens bedste angribere.

Lørdag aften får The Blues besøg af netop Everton med Lukaku på holdet, men hjemmeholdets manager, Antonio Conte, ærger sig ikke over, at den store angriber er på modstanderens hold.

– Lukaku er uden tvivl en god spiller, ung og scorer mange mål, men jeg skal snakke om mine egne spillere, for jeg er meget tilfreds med mine egne spillere. Jeg kan bedst lide at snakke om mine egne spillere og ikke andre hold, fortæller italieneren på et pressemøde inden opgøret og tilføjer:

– Vi har Diego (Costa), som spiller rigtig godt og ikke bare scorer mål, men som også arbejder for holdet. Jeg synes, at vi har en komplet spiller i Diego, hvilket er fantastisk for mig og for holdet.

– Han scorer mange mål og arbejder hårdt, og det gælder for alle vores angribere, at de arbejder fantastisk for holdet. Jeg håber, at Diego forstætter på denne måde. Hans engagement er fantastisk.

Den spanske angriber scorede mod Southampton sit 40. mål i den blå Chelsea-trøje.

Annonce