Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carroll truet med pistol: Ikke en tilfældighed

03.11.2016 Kl. 11:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Andy Carroll fik sig en grim oplevelse, da han i går var på vej hjem fra West Hams træningsanlæg.

Bevæbnede mænd, der ifølge Daily Mail kørte på motorcykel, truede angriberen og prøvede at tvinge ham til at stoppe, men Carroll reagerede prompte ved at flygte tilbage mod klubbens træningsanlæg, hvor han med gerningsmændene i hælene fik hjælp fra klubbens sikkerhedsmedarbejdere.

West Ham-manager Slaven Bilic fortæller, at Andy Carroll, trods den grimme oplevelse, er ved godt mod.

– Andy Carroll har det fint. Jeg har lige snakket med ham, om hvad der skete. Han er okay, fortæller Bilic ifølge Sky.

– Han var formentlig et planlagt mål (for gerningsmændene, red.). Jeg tror ikke, at det var et tilfældigt sammentræf. Han blev jagtet i lang tid.

– Han var meget modig og kom tilbage til træningsanlægget. Heldigvis har han det godt. Han handlede meget modigt.

– Alt hvad han og vores andre spillere behøver, kan vi give dem. Han smiler i dag, og han er i et godt miljø nu, slutter Bilic.

Andy Carroll kæmper stadig for at komme tilbage fra en skade.

 

Annonce