Falcao: Fortryder ikke min tid i Premier League
Nu 30-årige Radamel Falcao skiftede til Manchester United på en lejeaftale fra AS Monaco tilbage i sommeren 2014, men scorede blot fire mål i 26 Premier League-optrædener for De Røde Djævle.
Den følgende sommer skitede den columbianske landsholdsspiller til Chelsea på en lejeaftale, hvor både José Mourinho og hans arvtager, hollandske Guus Hiddink, sjældent brugte ham, og blot gav ham én Premier League-kamp fra start.
– Jeg havde muligheden for at spille i Premier League og jeg tog muligheden. Jeg har beholdt de positive ting fra oplevelsen. Jeg udviklede mig som spiller, men også som menneske, fortæller Radamel Falcao forud for Monacos Champions League-kamp hjemme mod CSKA Moskva ondag aften.
Falcao vendte tilbage til Monaco denne sommer.
– Nu er jeg tilbage i Monaco. Jeg forsøger at nyde det så meget som muligt, at få flere kampe i træk og komme tilbage til mit bedste niveau. Jeg har altid formået at overkomme svære perioder i min karriere. Det bliver det samme nu, slutter han.