Allen: Jeg har lært af Coutinho og Lallana
I en £13 millioner-handel skiftede Joe Allen i sommer fra Liverpool til Stoke efter fire sæsoner på Anfield.
Han har indtil videre vist sig at være en af sommerens bedste handler. I Stoke har han fået en mere offensiv rolle, end den han havde i Liverpool, og det har været en god beslutning.
Han står nemlig noteret for fire mål og to assists, og han fortæller nu, at han har lært af Philippe Coutinho og Gareth Bale.
– Jeg havde fornøjelsen af at spille med gode offensive spillere – eksempelvis Philippe Coutinho og Adam Lallana, siger Joe Allen til Daily Mail og fortsætter:
– De har nogenlunde den samme rolle, som jeg har nu, og jeg har da forsøgt at lære et par ting af dem.
– Jeg er klar over, at jeg ikke har haft det mest imponerende målsnit i min karriere, men hvis jeg fortsat bliver bedt om at spille en mere offensiv rolle, så er jeg overbevist om, at jeg kommer til at score flere mål, slutter han.
Joe Allen har scoret mod West Bromwich, Manchester United og Sunderland, hvor han blev dobbelt målscorer mod sidstnævnte.