Ivanovic vil finde ny klub i London
Branislav Ivanovic har haft det svært i Chelsea den seneste tid, og han har ikke startet inde siden Antonio Conte skiftede til hans 3-5-2-opstilling. Den serbiske forsvarsspiller har kontraktudløb til sommer, og det vil være højest overraskende, hvis Chelsea tilbyder ham en forlængelse. Derfor kan han allerede i januar frit forhandle med andre klubber.
Men Ivanovic har ifølge London Evening Standard visse geografiske krav til hans nye klub – den skal være i eller omkring London. Avisen skriver at klubber som West Ham, Crystal Palace og Watford kan være mulige destinationer, men at serberen nok skal acceptere en betragtelig lønnedgang, hvis et af disse klubskifter sker.
Der spekuleres også i, at han allerede kan forlade Stamford Bridge til vinter for et mindre beløb, men det kræver, at Chelsea får hentet en ny forsvarsspiller i transfervinduet.
32-årige Branislav Ivanovic har samlet sig et flot pokalskab i hans tid hos Chelsea. Han har således vundet to engelske mesterskaber, tre FA Cup-trofæer, en liga cup-titel, en Community Shield, en Europa League-titel og selvfølgelig Champions League-trofæet fra 2012.