Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fra Messi til Özil: Otte vilde facts efter City og Arsenals CL-triumfer

02.11.2016 Kl. 03:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

– En skrækmodstander… Barca-stjernen Lionel Messi har scoret hele 16 mål i sine seneste 14 Champions League-møder med engelske hold!

– En udebanebomber, der har det bedst væk fra London… Olivier Girouds seneste fem Champions League-mål for Arsenal er kommet på udebane.

– Det er første gang siden 1998/99-sæsonen, at et engelsk hold har lavet tre mål imod FC Barcelona i en kamp i Champions Leagues gruppespil. Dengang gjorde Manchester United det.

– Arsenal var bagud med to mål og vendte kampen til sejr. Det er første gang siden 2009, at The Gunners præsterer det i Europa. Dengang var det mod belgiske Standard Liege.

– Fire af Arsenals seneste seks Champions League-mål er scoret af….. Mesut Özil!

– Manchester Citys tre mål mod Barcelona tirsdag aften er flere mål end de har lavet i de foregående fem CL-møder med det spanske storhold tilsammen.

– Arsenal har kun holdt målet rent i TO af de seneste TI udekampe i Champions League. Forsvarskvaler.

– Manchester City har nu ikke tabt på hjemmebane i SYV CL-kampe i træk (5 sejre, 2 uafgjorte). Er Etihad efterhånden et europæisk fort?

Fik du læst? Facts efter lørdagens kampe i Premier League…. Dem får du her:

– Når tålmodigheden er i orden.. Jermain Defoes mål mod Arsenal var hans første mål mod The Gunners siden november 2004!

 

– Stewart Downings mål for Middlesbrough faldt på et.. tørt sted.. Før målet mod Bournemouth var det 3.093 dage siden, Downing sidst nettede for hjerteklubben Boro. Det var tilbage i maj 2008.

– Manchester Uniteds 37 skud mod Burnley er det højeste antal klubben har haft i en Premier League-kamp siden 2003.

– Zlatan Ibrahimovic har ikke scoret i seks ligakampe. Sidst det skete for svenskeren var i december 2007, da han spillede for Inter.

– Phillipe Coutinho har lavet to assists i én kamp seks gange i sin Premier League-tid. Ingen andre spillere har gjort  dét flere gange i samme tidsrum (fra januar 2013 og frem..)

– Sunderland har kun fået TO POINT i deres første 10 Premier League-kampe. Det dårligste nogensinde, delt med Citys frygtelige start tilbage i 1995/96

– Claudio Ranieri har ALDRIG tabt til Tottenham som manager i Premier League. Syv sejre og tre uagjorte er det blevet til.

– Der var.. Hold nu fast.. Blot 5 minutter og 45 sekunder imellem de TRE første mål i kampen mellem Crystal Palace og Liverpool. Der var fart på!

– Tiki-Taka.. Der var 22 pasninger forud for Alexis Sanchez' Arsenal-kasse mod Sunderland. Det er rekord i denne sæson.

– Olivier Giroud er noteret for seks mål i sine seneste syv møder med Sunderland – en skrækmodstander for The Black Cats.

Annonce