Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Delaney fastslår: Leicester er favoritter

01.11.2016 Kl. 19:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FC København er svage favoritter hos bookmakerne, når de onsdag aften møder de engelske mestre fra Leicester City i Champions League. Forud for kampen i Parken fastslår FCK-kaptajnen Thomas Delaney dog, at han stadigvæk ser Kasper Schmeichel og co. som favoritter til de tre point.

– Leicester er favoritter i kampen. Det synes jeg stadig. Spørgsmålet minder mig lidt om status i den danske presse. Jeg er blevet lidt overrasket over at kunne læse, at det forventes, at vi vinder kampen. Jeg mener, det er lidt ved siden af virkeligheden, siger Delaney til pressen i Parken tirsdag aften og uddyber:

– Vi havde en god følelse efter kampen i Leicester, men vi må være ærlige og sige, at vi møder de engelske mestre, og det ville være mærkeligt, hvis vi var dem overlegne.

– Men vi har en god fornemmelse. Ingen tvivl om det. Vi har en tro på, at vi kan få et resultat. Jeg siger ikke, at vi ikke kan spille uafgjort eller vinde, men vi er absolut ikke favoritter. 
 
Leicester City kan med en sejr sikre sig videre avancement fra gruppen, mens FCK helst skal have point for fortsat at følge med Porto og samtidig lægge afstand til Club Brügge.
Annonce