Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Leicester-kant tror på tre point mod FC København
Onsdag aften skal Leicester en tur til Danmark, hvor FC København venter i Champions League. De danske løver er favoritter før kampen mod Leicester, men selvtilliden fejler ikke noget i The Foxes' lejr.
Marc Albrighton anerkender, at kampen bliver svær, men fortæller også, at Ranieris tropper går efter alle tre point.
– Vi ser frem til kampen. Vi ved, det bliver hårdt, for de gav os god modstand på vores bane, men vi går ind til kampen på samme måde som i sidste kamp, og det kan forhåbentlig give os de tre point, siger Albrighton til Leicesters hjemmeside og uddyber:
– Vi skal kæmpe for det og vise den samme gejst, som vi har vist de seneste uger. Forhåbentlig går det ikke helt galt, hvis vi kan det. Jeg tror ikke, vi kan bruge den første kamp, hvor vi slog dem, til så meget. Vi gjorde det selvfølgelig godt, men nu spiller vi hos dem, og her vil de ikke tabe.
– De vil gerne vinde, og det er en kæmpe kamp for dem. Vi har bragt os selv i en position, hvor vi kan tage dertil og nyde kampen og forhåbentlig få point ud af det. De vil gå efter at vinde den, så det bliver svært, men vi er klar til udfordringen, siger Albrighton.
Kampen mellem FC København og Leicester City spilles onsdag klokken 20.45 – der er næsten udsolgt til opgøret og der ventes at være omkring 36.000 tilskuere på plads i Parken.

Annonce