Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

XI: Guardiolas bedste hold som træner

01.11.2016 Kl. 10:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola har nydt utrolig succes i sin relativt korte trænerkarriere hos FC Barcelona, Bayern München og nu hos Manchester City. 

Goal.com har valgt den bedste startopstilling skabt af spillere, som spanieren har trænet. 

Målmand: Manuel Neuer – Bayern München:  
Manuel Neuer bliver valgt foran Victor Valdes i Goals XI. Han er verdens bedste målmand og skuffede ikke Guardiola i løbet af tiden på Allianz Arena. 

Højre back: Philipp Lahm – Bayern München: 
Blev brugt på den centrale midtbane, højre back og højre kant af Guardiola, der beskrev Lahm som den mest intelligente spiller, han nogensinde har arbejdet med. Lahms alsidighed og lederevner blev centralt i Bayerns tre titler under Guardiola. 

Højre midtstopper: Carles Puyol – FC Barcelona: 
Et klubikon på Camp Nou. Puyol var kaptajn for Guardiolas FC Barcelona mellem 2008 og 2012. En fighter. 

Venstre midtstopper: Gerard Pique – FC Barcelona: 
Blev hentet tilbage til barndomsklubben lige da Guardiola overtog tøjlerne. Han udviklede et stærkt forhold og partnerskab til Puyol i midterforsvareret og udviklede sig under Guardiolas ledelse til én af de bedste midterforsvarer i Europa. 

Venstre back: Eric Abidal – FC Barcelona: 
Én af de bedste spillere i verden på positionen inden dårlig helbred ødelagde den sidste del af hans FC Barcelona-karriere. 

Højre central midtbane: Xavi – FC Barcelona: 
Anses som én af de bedste midtbanespillere i FC Barcelonas historie og var Guardiolas løjtnant på banen. 

Venstre central midtbane: Andres Iniesta – FC Barcelona: 
Havde et fabelagtigt forhold og partnersakb med Xavi på den centrale midtbane i en periode, hvor FC Barcelona dominerede Europa under deres ledelse. 

Højre kant: Arjen Robben – Bayern München: 
Hans vigtighed er blevet understreget flere gange af Pep Guardiola. Han scorede ligeledes åbningsmålet i sejren i DFB Pokalen sidste sæson. 

Venstre kant: Kevin de Bruyne – Manchester City:
Den belgiske landsholdsspiller har uden tvivl været den vigtigste spiller under Pep Guardiola i hans korte tid hos Manchester City. Står noteret for to mål og seks assists i syv Premier League-kampe hidtil. 

Offensiv central midt: Thomas Müller – Bayern München: 
Blev spillet i flere roller under Pep Guardiola og scorede imponerende 46 mål og lavede 25 assists i Bundesligaen i løbet af spanierens tre år på Säbener Strasse. 

Angriber: Lionel Messi – FC Barcelona: 
Udviklede sig til verdens bedste fodboldspiller under Pep Guardiolas ledelse. Guardiola byggede sit hold op omkring Messi, der hentede trofæer og brød utallige scoringsrekorder under Pep. Scorede samtidig i to Champions League-finaler under Pep. 

 

Annonce