Cesc Fabregas snart fortid på Stamford Bridge?
I sommeren 2014 skiftede Cesc Fabregas tilstedeværelsen i Barcelona ud med Chelsea i en handel, der kostede The Blues i omegnen af €33 millioner.
I sine første to sæsoner på Stamford Bridge har den spanske midtbanespiller fået masser af spilletid, men under Antonio Conte har antallet af spilleminutter været begrænset.
Cesc Fabregas sidder i øjeblikket ude med en lårskade, men i starten af sæson, hvor han var klar, blev det heller ikke til meget spilletid – i alt 87 minutter. I de syv kampe, hvor han har været kampklar, har han kun fået en kamp fra start.
Chelsea-mandskabet leverer flotte præstationer i øjeblikket, og dermed står han heller ikke til at komme direkte ind i startellever, når han bliver klar.
Det forlyder nu i den engelske presse, at Cesc Fabregas kan være på vej væk fra Stamford Bridge i næste transfervindue. Ifølge The Times står han til at blive udlejet med Juventus og Milan som mulige bejlere.
Den engelske avis skriver, at han var tæt på et skifte til Milan i sommer på en lejeaftale, men handlen faldt til jorden, fordi man ikke kunne blive enige om lønnen.