Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Troede vi ville tabe kampen

29.10.2016 Kl. 15:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alexis Sanchez og indskiftede Olivier Giroud blev heltene for Arsenal imod bundholdet Sunderland lørdag eftermiddag. Arsenal vandt med 4-1, men længe så det ikke ud til, at det ville blive udfaldet.

Efter 64 minutter blev kampen nemlig vendt på hovedet, da Sunderland udlignede til 1-1 på straffespark. Efter målet havde Sunderland momentum og Arsenal-chefen Arsene Wenger indrømmer, at det rystede ham undervejs i kampen.

– Det var en mental test, da det stod 1-1. Vi brændte så mange chancer, så mange muligheder, og jeg var nervøs for, at vi ville tabe kampen til sidst, men vi viste stor styrke ved at komme tilbage med scoringerne. Når det står 1-1 i Premier League, kan man altid tabe kampen, men det handlede om, hvordan vi reagerede på det hele, siger Wenger til BBC Sport og uddyber:

– Spørgsmålet var, om vi ville gå i panik, give op eller havde ondt af os selv. Vi reagerede rigtig godt i slutningen, og det var en komfortabel sejr. Det var et vigtigt resultat for os og det gør, at vi er i toppen igen, siger Wenger.
 
Sunderlands nederlag gør, at David Moyes' mandskab er det delt dårligste Premier League-hold efter 10 spillerunder i Premier Leagues historie. Kun to point har The Black Cats. Arsenal har 23.
Annonce