Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher indrømmer: Jeg troede ikke på Coutinho

29.10.2016 Kl. 14:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Philippe Coutinho er længe blevet rygtet væk fra Liverpool FC i tide og utide, men de sidste dage er rygterne om et eventuelt skifte til Real Madrid taget til. I den forbindelse indrømmer Anfield-legenden Jamie Carragher, at han slet ikke troede på de rygter, da de for første gang svirrede allerede kort efter brasilianerens skifte til engelsk fodbold.

– Der var engang, hvor jeg vendte øjne af de rygter, der sendte Coutinho derned (Madrid).

– Phillipe Coutinho, der blev nævnt ved siden af en klub som Real Madrid? Jeg tog det slet ikke seriøst dengang, siger Carragher lørdag til The Daily Mail og uddyber:

– Coutinho på Santiago Bernabeu en dag? Man kunne godt se til træning, at han var god, da han kom til fra Inter Milan i januar 2013. Han havde evner med bolden, men jeg var aldrig sikker på, at det jeg så på Melwood så også ville ske på den største scene. Jeg byggede min mening på det, jeg så i hans første tid i Liverpool.

– Men se på ham nu. Coutinho er blevet en af stjernerne i Premier League. Den største drivkraft bag Liverpools imponerende form først på sæsonen og nøglen til at holde den form, der kan gøre dem til titelkandidater. Jeg vender ikke øjne af de her rygter længere (der sender Coutinho til Real Madrid, red.), siger Carragher.

24-årige Coutinho, der kom til Liverpool fra Inter Milan i januar 2013, har dog for nyligt sagt, at han føler sig hjemme i Liverpool, hvor han blandt andet ses meget med landsmændende Lucas Leiva og Roberto Firmino – også uden for banen, når han ikke spiller i Liverpool-trøjen.

Annonce