Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sunderland udligner historisk ringe rekord

29.10.2016 Kl. 14:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er ikke noget at sige til, hvis Sunderland-manager David Moyes går rundt med lidt af en hovedpine. Holdet har endnu ikke vundet i denne sæson, og lørdag blev det til et nyt nederlag, da Arsenal gæstede i Premier League. Her kom gæsterne som ventet foran, men Sunderland slog tilbage med en træffer fra Jermain Defoe, der lynede på straffespark. 

Nedturen bliver dog ofte total, når man ligger i bunden, og det gjorde den også for Sunderland. To scoringer fra Olivier Giroud bragte gæsterne tilbage på komfortabel vis med 1-3, inden Alexis Sanchez lukkede og slukkede ydmygelsen til 1-4 i slutfasen. Et nederlag der betyder, at Sunderland er sidst af alle i Premier League – Fortsat kun med to points. 

Resultatet lørdag er dog mere ennd bare skidt for Sunderland. Det betyder nemlig, at Premier League-klubben udligner en særdeles ærgerlig rekord. Sunderland har med to points for ti kampe nemlig sikret sig den værste sæsonstart nogensinde i Premier League – Kun lignende er set fra Manchester City med samme høst i 1995/96-sæsonen. 

Med to points har Sunderland allerede seks points op til den rigtige side af nedrykningsstregen, hvor Middlesbrough er at finde. Efter lørdagens nederlag sidder manager David Moyes formentlig ikke ret sikkert, men om fremtiden er i fare for den tidligere Everton og Manchester United-manager vides endnu ikke. 

Tættest på Sunderland i Premier League er i øjeblikket Swansea, der står noteret for fem points. 

Annonce