Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wilshere usikker på Arsenal-fremtid

29.10.2016 Kl. 08:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

24-årige Jack Wilshere, der skiftede til Arsenal som ni-årig, er for tiden udlejet til Bournemouth, hvor han skal forsøge at genetablere sig efter en lang årrække med skader.

Siden maj 2015 har Wilshere blot spillet fem gange for Arsenal, og selvom han har kontrakt med The Gunners indtil 2018, er englænderen usikker på sin fremtid.

– Jeg har ikke rigtigt tænkt over min fremtid udover at spille en hel sæson og forsøge at forbedre mig som spiller, siger han til Daily Mail og tilføjer:

– Jeg ved virkelig ikke, om jeg ender hos Arsenal eller et andet sted. Hvis du for to måneder siden havde spurgt, om jeg ville slutte min karriere i Arsenal, havde jeg sagt: "Ja, selvfølgelig." For to måneder siden havde jeg ikke set mig selv her, men her er jeg – og jeg nyder det.

Wilshere slår samtidig fast, at årsagen til dette er den øgede mængde spilletid, som han ikke kunne være sikker på i Arsenal.

– Der er mange midtbanespillere, og manageren har hentet en ny ind (i Arsenal). Jeg havde været skadet i et stykke tid, og jeg tænkte, at jeg var på et stadie af min karriere, hvor jeg skulle spille.

– Jeg er 24, jeg har allerede misset for meget fodbold, og hvis jeg ønsker nå dertil, hvor jeg gerne vil være, vil det ikke være godt at komme ind fra bænken hver gang.

Wilshere spillede i sidste sæson flere landskampe for England, end han spillede kampe for Arsenal.

Annonce