Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kyniske Chelsea slagtede Manchester United

Af Redaktionen
23.10.2016 Kl. 16:51
Manchester United blev fuldstændigt udspillet af Chelsea, der slog De Røde Djævle med 4-0.

Der var action fra starten, da José Mourinho for første gang siden fyringen i december vendte tilbage til Stamford Bridge – denne gang som manager for Manchester United. 

30 sekunder inde i halvlegen sejlede Manchester United-defensiven så meget, at Marcos Alonsos aflevering til Pedro fuldstændigt skilte United-defensiven af og så kunne den tidligere FC Barcelona-spiller nemt lægge bolden ind i et tomt mål. 

Så var opgaven pludselig svær for De Røde Djævle og den blev endnu sværere, da Gary Cahill kanonerede en løs bold i feltet ind i kassen til 2-0 efter 20 minutter. 

Efter pausen fortsatte Chelsea de gode takter. Nemanja Matic fandt med en glimrende aflevering Eden Hazard, der tog et par træk forbi en utroligt passiv United-defensiv og sparkede kuglen i kassen til 3-0. 

Ydmygelsen blev total, da defensivspilleren N'Golo Kanté skudfintede sin vej ind i feltet og herfra kunne franskmanden udplacere David de Gea til 4-0. 

Der skete ikke andet af nævneværdig karakter i kampen og dermed er De Røde Djævle på en skuffende syvendeplads i Premier League. Seks point efter Manchester City øverst i tabellen. 

Annonce