Bilic: Carrolls genoptræning tager længere tid end forventet
Da Andy Carroll i august blev knæskadet, var det forventet, at han blot skulle sidde ude i fire uger, men han er stadig ikke vendt tilbage til træningen sammen med førsteholdet i West Ham.
Slaven Bilic har fortalt, at angriberens genoptræning har taget længere tid end forventet, men han håber, at Carroll er tilbage i topform mod slutningen af året.
– Andy Carroll pådrog sig en skade i Rumænien, og jeg lagde ikke mærke til, at han blev skadet. Oprindeligt troede vi, at det ville tage fire til seks uger, fortalte Bilic til reportere ifølge Sports Mole.
– Nu tager det længere tid end det, og det går langsommere, end vi havde forventet. Han er undervejs, men ikke med den fart, vi havde håbet. Han arbejder hårdt. Han forbedrer sig, og forhåbentlig vil han var tilbage om nogle uger.
Den 27-årige Carroll scorede ni gange i 32 kampe for West Ham i sidste sæson, hvilket var hans bedste sæson, siden han kom til London-klubben.