Chelsea-spiller: United er heldige med at have Mourinho
José Mourinho gav tilbage i 2014 Ruben Loftus-Cheek sin Chelsea-debut i en Champions League-kamp mod Sporting CP og den 20-årige englænder har sidenhen cementeret sin plads i Antonio Contes førsteholdstrup oven på italienerens ansættelse på Stamford Bridge.
Conte blev Chelseas permanente manager oven på José Mourinhos fyring oven på the Blues' forfærdelige 2015/16-sæson og blev sidenhen ansat som Manchester United-manager i maj måned.
De Røde Djævle er lige nu på syvendepladsen i Premier League efter otte kampe, men Ruben Loftus-Cheek fastholder, at Manchester United skal føle sig heldige over at have Mourinho som manager og insisterer på, at de nok skal være en del af titelkampen i denne sæson.
– Jeg tror ikke, at det bliver underligt (at møde Mourinho, red.), fortæller Loftus-Cheek til Goal.com.
– Men selvfølgelig er han en god manager og jeg synes Manchester United er heldige med at have ham.
– Vi vil forsøge at slå Manchester United. De har altid haft et godt hold, Manchester United har altid været med i titelkampen, så det kan sagtens være at de er holdet, man skal slå, slutter Loftus-Cheek.
Manchester United og Chelsea mødes i den kommende runde af Premier League.