Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
FCK-manager tilfreds med spillet mod Leicester
FC København måtte tirsdag aften tage hjem fra Leicester med et nederlag på 1-0 i bagagen. Riyad Mahrez' mål afgjorde det for Premier League-mandskabet, der viste sig skarpere end de danske konkurrenter på dagen. Efter kampen var FCK-manager Ståle Solbakken dog godt tilfreds med, at man matchede Leicester langt hen af vejen.
– Det var en hård kamp mellem to hold, der tog hinanden lidt ud. Men vi er meget tilfredse med, hvordan vi spiller, siger Ståle Solbakken efter kampen og fortsætter:
– Vi kan få ét point, vi kan få nul, men vi kunne også have fået tre point, hvis vi havde scoret først. Det var meget tæt, siger han.
– Spillerne er lidt depressive nu, men når vi er kommet hjem og får sovet lidt, så tror jeg, at vi tænker, at det bliver sjovt mod Leicester og Porto, siger manageren.
FC København ligger nu nummer to i gruppen med fire point. Her ligger de á point med Porto, mens Claudio Ranieri og Leicester har maksimumpoint. Belgiske Club Brügge har endnu til gode at få point i denne sæsons Champions League.
Annonce