Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. United-spiller afslører: Jeg oddsede for Ferguson

18.10.2016 Kl. 11:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Forleden berettede vi om Keith Gillespies udtalelser om Fergusons indflydelse på hans skifte til Newcastle, hvor Sir Alex repræsenterede Gillespie og fortalte Newcastle, at han tjente £600 om ugen, selvom han blot tjente £250. Dette fik Newcastle til at give United-talentet hele £1200 i løn om ugen.

Keith Gillespie, der kom op gennem Uniteds akademi og var en del af det berømte 1992-hold, der vandt FA Youth Cup, har i sin selvbiografi talt åbent om sit gamling-problem, der ledte til, at han på 48 timer tabte hele £62.000 i 1995.

Nu fortæller Gillespie, at han havde et tæt forhold til Sir Alex, der endda bad ham spille på forskellige kampe for ham.

– Han var en skræmmende manager, men skræmmende på den rigtige måde. Du vidste, hvor du stod med ham, fortæller Gillespie til Manchester Evening News.

– Han vidste, hvor mange søstre du havde, hvilken skole du gik på og din mors og fars navn.  Han tog sig tid til at lære alt dette.

– Dengang var gambling ikke et tabu, som det er i dag. På en fredag ville han sidde og kigge, ringe mig op og sige: ’Kan du spille den for mig?’

– Jeg håbede, at han vandt, fordi han altid ville give mig et par skillinger, hvis han gjorde, slutter den tidligere United-spiller.

Annonce