Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-fan får Liverpool-tattoo til ære for kræftramt fireårig

Af Marcus Sørensen
16.10.2016 Kl. 09:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tidligere på året blev blot fireårige Mia Tate diagnosticeret med akut leukæmi, hvilket desværre gør tilværelsen en smule mere besværlig for familien Tate.

Familiens ven, Wayne Ryan, der er Manchester United-fan helt ind til benet og samtidig er sæsonkortholder på Old Trafford, besluttede sig for, at han ville støtte familien.

For at vise støtten til kræftramte Mia, valgte han lidt alternativt at få tatoveret et Liverpool-logo på læggen. Dette gjorde han for at vise, at der trods alt er noget, der er større end fodbold.

– Jeg har ikke engang en Manchester United-tattoo. Mine venner kalder mig sindssyg, men de har alle børn, og de ved, at det er for en virkelig vigtig sag, fortæller Ryan til Liverpool Echo.

– Jeg følte mig syg, da han lavede den. Tatovøren (som er Liverpool-fan) sagde, at han ville få det til at gøre så ondt på mig som muligt.

– Du kan ikke se mig tage en Liverpool-trøje på i ét minut, så det var en stor ting, men Mias familie er virkelig taknemmelige for, at jeg gør det.

– Hun (Mia, red.) er hjemme med sin mor og far i denne weekend, hvor de tester hendes knoglemarv.

Ryan fortæller afslutningsvis, at han bærer shorts fem gange om ugen, og han håber derfor, at folk vil stoppe op og spørge ham om, hvad det er, så han kan fortælle om sagen. Wayne Ryan har allerede indsamlet £2000 til Mia Tate.

 

Annonce