Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger forsvarer profil efter hav af røde kort: Ikke beskidt

15.10.2016 Kl. 17:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal skulle køre sejren i land, da man lørdag var foran med 3-2 over Swansea med tyve minutter igen. Her kogte det dog over for værternes Granit Xhaka, der efter en skidt aktion blev sendt tidligt i bad. Xhaka satte en hård tackling ind mod Modou Barrow bagfra, hvor han klippede benene væk under Swansea-spilleren.

Det er langt fra første gang, Granit Xhaka må forlade banen før tid. Han fik hele fem røde kort hos Borussia Mönchengladbach, mens det også i september blev til en udvisning med landsholdet. Alligevel mener Arsenal-manager Arsene Wenger ikke, at hans profil går over stregen. Han mener derimod, at lørdagens udvisning var på grænsen: 

– Det røde kort så ret voldsomt ud fra hvor jeg stod. Jeg mener, at det skulle have været et meget mørkt gult kort, men i stedet gik dommeren med et rødt kort i den lyse ende. Xhaka er ikke nogen beskidt spiller. Jeg synes også, at Modou Barrow fik det til at se værre ud, end det var, men sådan er det. Vi skal respektere beslutningen, og han skal lære af det, siger Wenger på sin pressekonference efter kampen.

Manageren ærgrer sig dog over udviklingen efter det røde kort:

– Det, der lignede en komfortabel aften, endte med at blive en nervekrig af de store. Vi kom dog heldigvis lige akkurat over målstregen, udtaler han.

Theo Walcott scorede to gange for Arsenal i lørdagens kamp, hvor Mesut Özil også kom på tavlen. Gylfi Sigurdsson og Borja Baston nettede for Swansea. 

Annonce