Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pique afslører vanvittige pranks i United: Vi brændte hans nye støvler

14.10.2016 Kl. 13:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gerard Pique forlod som ungdomsspiller Barcelona til fordel for Manchester United i 2004. 

Den spanske midtstopper nåede at spille 22 kampe for De Røde Djævle, inden han skiftede tilbage til Barcelona i 2008.

I et interview med den spanske tv-station TV fortæller han om sin tid i Manchester United, hvor han bl.a. kommer ind på de pranks, som han og holdkammeraterne lavede på hinanden.

– Jeg er stor fan af den engelske humor. Her i Barcelona er det ikke altid, at min humor er blevet værdsat. Jeg tager bildæk af holdkammeraternes biler og andre ting, men det kan ikke måle sig med de ting, vi lavede i Manchester United, siger Pique og fortsætter:

– En dag kom Evra med nogle støvler, som han havde bedt Nike om at lave i flere måneder. Han havde fået navnene på sine børn på. Vi lavede et lille bål og brændte dem. Vi optog det på film og sendte det til ham. Jeg har gjort det samme i Barcelona, men det tog de ikke godt imod. Det er ikke den samme kultur.

– I United kune vi tage en dyr trøje, som en holdkammerat lige havde købt, og så satte vi den på de mannequiner, som vi bruger til at øve frispark på. Trøjen blev ødelagt, fordi den blev mudret, når vi ramte den. Det var et omklædningsum, hvor der skete en masse, slutter han.

Annonce