Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-DoF: Blev fyret, fordi jeg hentede Henderson

11.10.2016 Kl. 15:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jordan Henderson er blevet en nøglefigur for Liverpool, og tirsdag aften leder han det engelske landshold på banen som anfører. Henderson har fundet sig til rette på Anfield, men det så ikke altid lige godt ud for den arbejdsomme midtbanespiller, og det er der specielt en, som har måtte bøde for.

Damien Comolli var Director of Football for Liverpool fra 2010 til 2012, hvor han blev fyret af Fenway Sports Group, som ejer Liverpool. Comolli var med til at hente Jordan Henderson, og det var blandt andet på grund af det, at Comolli fik sparket.

– Henderson er en af hovedgrundene til, at jeg blev fyret. Dagen, hvor jeg blev fyret, fortalte de mig, at jeg havde begået en fejl med Jordan, og at han var spild af penge. Alle har ret til at have deres meninger, men jeg mener, at vi betalte den rette pris.

– Han var en ung britisk spiller, og vi ved, at ofte bliver britiske spiller overvurderet. Men vi var mere end tilfredse med at betale prisen, fordi vi mente, at han ville blive en fremragende spiller, siger Comolli ifølge talkSPORT.

Comolli kunne se Hendersons lederegenskaber dengang.

– Jeg sagde det aldrig offentligt, men jeg var overbevist om, at han i fremtiden ville blive kaptajn. Folk kan sige, at det er nemt at sige nu, men jeg var overbevist om, at han ville blive Liverpool-kaptajn. Det er han nu, og han er også England-kaptajn.

Annonce