Mané hylder tidligere træner: Han lærte mig spillet
Sadio Mané nyder i øjeblikket tilværelsen på Anfield, hvor han har fået en glimrende start for Liverpool. Mané har i det hele taget haft en flot karriere i Premier League indtil videre.
Inden han kom til England, spillede han i Red Bull Salzburg under Roger Schmidt, og senegaleseren fortæller, at tyskeren havde en stor indflydelse på ham. Schmidt og Mané var sammen fra 2012 til 2014 i Salzburg.
– Han er i Bayer Leverkusen nu. Han havde en stor indflydelse på min karriere takket være måden, som han troede på mig på, og han hjalp mig meget.
– Jeg var stadig ung, da jeg skiftede til Salzburg, og at arbejde under ham hjalp mig til at udvikle mig som spiller. Jeg lærte om taktikker og forskellige måder at spille spillet på, siger Mané ifølge Mirror.
I de to sæsoner under Schmidt scorede Mané 42 mål for Salzburg.