Rashford forklarer: Sådan klarer man Premier Leagues store drenge
På dette tidspunkts sidste år spillede Marcus Rashford på Manchester Uniteds U/18-hold.
Spoler man tiden et år frem, så er nu 18-årige Marcus Rashford fast mand på Manchester Uniteds førstehold, en efterhånden fast del af det engelske landsholds trup samt nomineret til den flotte Golden Boy-titel.
Rashford står noteret for 31 kampe for klub og landshold siden sin førsteholdsdebut i februar måned og har scoret 13 mål.
Den hurtige vej til toppen har måske gjort det svært for Rashford at tilpasse sig til de store forsvarsspillere i Premier League, men han har vænnet sig til det, fortæller han.
– Man går ikke igennem en fodboldkamp uden at have fået et par slag. Det tror jeg ikke jeg har prøvet i flere år. Det gør én hård. Når man får det første slag vækker det én en smule. Man ved, at de er mænd og det ikke er ligesom U/18-fodbold, hvor man tager en masse slag, men ved, at man kan klare sig og ikke kommer til at mærke noget efter kampen, fortæller Rashford til Inside United.
– Man får helt sikkert hårde slag, men det hjælper. Man rejser sig bare op og fortsætter kampen og så kan man give dem tilbage. Det er vigtigt og når man er ung tror jeg man har brug for den slags kampe, slutter Rashford.