Swansea-manager: Jeg kan håndtere presset
Efter en pointmæssigt skidt sæsonstart valgte Swanseas nye amerikanske ejere at fyre Francesco Guidolin og hente landsmanden, Bob Bradley, ind som ny manager.
Jobbet er Bradleys vel nok største job til dato, men den tidligere amerikanske landstræner er sikker på, at han kan håndtere det enorme pres i England.
– Én ting, man lærer som manager, er, at de kan slippe af med en øjeblikkeligt. Da jeg var manager for første gang, var det som midlertidig manager – men vi er alle midlertidige managere.
– Om jeg bliver bedømt efter én, to, tre eller fem kampe betyder ikke noget. Jeg kan tage det.
– Én ting, man ikke kan gøre noget ved, er, når man står overfor spillerne. Det sekund, de fornemmer, at man er bekymret for sit job, er det ovre. Jeg er blevet fyret fem gange før, så jeg kender til presset i fodbold – men det påvirker mig ikke.
Bradley blev hentet til Wales fra Ligue 2-klubben, Le Havre, ligesom han tidligere har stået i spidsen for blandt andre norske Stabæk og det egyptiske landshold.