Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karakterer: United-spillerne under Jose Mourinho

07.10.2016 Kl. 16:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United kom flyvende fra land og vandt klubbens første tre Premier League-kampe under Jose Mourinho, men siden blev det til tre nederlag i streg.

Efter sejre mod Leicester og Zorya i Europa League blev det så til endnu en skuffelse sidste weekend, da Stoke fik 1-1 med hjem fra Old Trafford. Manchester Evening News har givet United-spillerne følgende karakter efter 11 kampe under Jose Mourinho i alle turneringer:

David De Gea – 5
Mange vil mene, at De Gea ikke kommer til at blive årets spiller i klubben for fjerde år i træk, når United nu igen er begyndt at spille mere eller mindre underholdende fodbold. Han havde leveret flere verdensklasseredninger på dette tidspunkt at sidste sæson, men han har haft knap så travlt i denne sæson. Hans fejl mod Stoke kostede dog tre point.

Sergio Romero – 6
Undgik en katastrofe mod Northampton på grund af en dommerfejl og gjorde det godt mod Zorya. Han har hurtigt fået tillid fra Jose Mourinho.

Antonio Valencia – 6
Han fik en rigtig lovende start på sæsonen og har stået foran Timothy Fosu-Mensah og Matteo Darmian i køen som højreback, men hans indlæg ser ikke ud til at være så giftige som tidligere. Han har desuden haft svært ved at finde momentum efter udekampen mod Hull, og backen ikke havde sin bedste dag på kontoret.

Matteo Darmian – 3
Han har fået én optræden, og det var mod Feyenoord. Han viste en smule offensivt og skabte nogle chancer, men han beviste ingenting den anden vej. Han ser ud til at forlade klubben på en lejeaftale til januar.

Timothy Fosu-Mensah – 6
Han havde ti usikre minutter mod Northampton, hvor han spillede sin første kamp i denne sæson, og han blev senere udskiftet, men mod Zorya leverede den unge back et fint indtryk. Han har en stor fremtid foran sig.

Eric Bailly – 8
Bailly er nok det af Manchester Uniteds indkøb denne sommer, der har overrasket mest positivt. Han har haft udfald mod Manchester City og Watford, men stopperen har været utrolig stærk i næsten samtlige af de resterende kampe, og han ligner en, der kan spille en stor rolle for Manchester United i mange år fremover.

Chris Smalling – 6
Efter Manchester-derbyet har han spilet næsten samtlige kampe i midterforsvaret fra start, og han har gjort det fint. Han var desuden anfører i Wayne Rooneys fravær, men tiden vil vise, om han kan leve op til det store ansvar, der følger med.

Daley Blind – 7
Daley Blind er muligvis en af klubbens mest undervurderede spillere, men hollænderen har gjort det rigtig flot – både i midterforsvaret og som venstre back. Han er næsten umulig at smide af holdet.

Marcos Rojo – 1
Han har spillet mod Feyenoord, Northampton og Zorya, men han har endnu ikke vist noget, der skulle indikere, at han kan spille sig til en fast plads på holdet.

Luke Shaw – 6
Shaw fik, ligesom Valencia, en meget lovende start på sæsonen, men han er gået en smule ned i kadence og har haft problemer med skader og sygdom de seneste uger.

Michael Carrick – 6
Han har ikke fået meget spilletid, men han beviste mod Northampton, at han fortsat har noget at bidrage med, selvom alderen trykker sig på.

Morgan Schneiderlin – 5
Franskmanden var med fra start, da United åbnede sæsonen mod Bournemouth, men flere pladser i startopstillingen i Premier League er det ikke blevet. Han har spillet cupkampe i stedet, og det er bestemt ikke umuligt, at den tidligere Southampton-spiller kan komme tilbage på Premier League-holdet.

Ander Herrera – 7
Blev droppet efter kampen mod Bournemouth, men han har siden vist at være utrolig vigtig for United med sin aggressivitet og intensitet. Han kan komme til at spille en stor rolle i de kommende kampe mod Liverpool og Chelsea.

Marouane Fellaini – 6
Han er måske en af klubbens mest hadede spillere, men belgieren har under alle omstændigheder fået en fornuftig start på sæsonen, hvor det er blevet bevist, at han kan levere, hvis han får den rette rolle på holdet.

Paul Pogba – 6
Mange havde nok håbet, at Paul Pogba havde fået en højere karakter efter det monsterbeløb, som United smed efter franskmanden denne sommer. En svingende start er det blevet til for Pogba, som endnu ikke har ramt sit bedste niveau.

Jesse Lingard – 6
Han var slet ikke tilstede mod Manchester City, men han bidrog med en masse offensivt mod Leicester og svingede præstationer fra Anthony Martial samt Henrikh Mkhitaryan kan give englænderen muligheden for at slå sit navn endeligt fast på holdet.

Juan Mata – 7
Han bliver altid udskiftet, selvom det er blevet til flere flotte præstationer. Det skyldes også, at han har fået lov til at spille centralt under Jose Mourinho – og ikke på kanten.

Ashley Young – 5
Står bag bedre og yngre kræfter på kanterne og får ikke meget spilletid.

Henrikh Mkhitaryan – 5
Har spillet en flot kamp mod Hull, mens han til gengæld skuffede mod City. Mangler fortsat at vise præstationer, der gjorde ham til Bundesligaens bedste spiller i sidste sæson.

Memphis Depay – 5
Gjorde det fint mod Northampton, men han ser endnu ud til at skyde med løst krudt, selvom han gang på gang fortæller, at han vil gøre alt for at blive en profil.

Anthony Martial – 5
Scoringen mod Stoke i sidste weekend har forhåbentlig kick-startet Martials sæson, for han har forinden set ud til at være påvirket af sommerens elendige præstationer til EM.

Marcus Rashford – 7
Den unge angriber bliver bare ved og ved med at imponere. Zlatan Ibrahimovic' ankomst ser ikke ud til at have påvirket Rashford, som virkelig har gjort en forskel, når han er kommet på banen.

Zlatan Ibrahimovic – 7
Den store svensker har måske ikke spillet fremragende fodbold, men han scorer masser af mål, og hans tilstedeværelse er meget vigtig for United-holdet.

Wayne Rooney – 3
Målet mod Bournemouth samt assists mod Southampton og Hull maskerede en dårlig sæsonstart for Rooney, og han var endnu mere elendig i september. Blev fortjent sat af holdet Leicester.

Annonce