Lingard: Rashford kan gøre forskellen for England
Marcus Rashford brød ind på den store scene med to scoringer mod FC Midtjylland i sidste sæson, og angriberen er vokset helt enormt siden dag.
Rashford scoret mål på samlebånd for Manchester United, hvorfor han også er kommet på landsholdet – og her har Rashford minsandten også scoret for både senior- og ungdomslandshold.
Når England lørdag aften møder Malta forventes Rashford at starte inde, og Jesse Lingard, som ligeledes er med på landsholdet, er overbevist om, at holdkammeraten kan gøre en forskel.
– Han gør det rigtig godt, men vi kan ikke glemme, at han stadigvæk er ung – han kommer stadigvæk til at vokse, og han kommer stadigvæk til at blive større. Vi må vente og se, hvad han gør herefter.
– At score ville være massivt for ham. Hans selvtillid er allerede enorm, men han ville blive endnu mere selvtillidsfuld, hvis han scorede lørdag. Først og fremmest skal vi dog vinde kampen.
– Hans selvtillid bliver større hele tiden. Han enten scorer eller har en fod med i målet, når han spiller. Han bidrager med en masse for klubben, og forhåbentlig kan han fortsætte.
Rashford scorede sit første og eneste landsholdsmål inden sommerens EM-slutrunde i en venskabskamp mod Australien.