Tidl. landsholdsspillers XI: Sådan skal England stille op lørdag
Lørdag aften spiller det engelske landshold sin første kamp oven på Sam Allardyces exit. Det bliver med den tidligere U/21-landstræner Gareth Southgate i spidsen og hjemme på Wembley mod Malta.
I den forbindelse er den tidligere engelske landsholdsangriber Matt Le Tissier blevet bedt om at vælge sin foretrukne startopstilling til kampen lørdag.
Matt Le Tissier, der har spillet over 440 kampe for Southampton, har valgt at droppe Wayne Rooney til kampen, hvor han mener Marcus Rashford bør starte inde.
– Hvis vi taler om, hvem jeg tror starter, så forventer jeg, at Rooney er i startopstillingen, fordi Southgate har beholdt ham som kaptajn, men jeg er ikke sikker på, at hvis man ikke kan starte på klubplan, at man så bør gå direkte ind i startopstillingen på det engelske landshold, fortæller Sky Sports-eksperten.
– Det er ikke ofte, at vi har haft så meget fart på vores hold, så når man har så meget af det, så bør man bruge det. Jeg synes, at Rooney, der er meget brugbar ude på bænken, spiller for langsomt. Rashford har verden foran sig og han har helt sikkert hovedet med sig, så efter han har tvunget sig ind på Manchester United-holdet, så er hans næste udfordring at etablere sig selv på det engelske landshold.
– Det er Rashford fremfor Rooney i min verden, for jeg ser ikke Rooney som midtbanespiller. Dér vil jeg hellere have Alex Oxlade-Chamberlain.
Her er Matt Le Tissiers startopstilling til kampen mod Malta:
