Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lamela ønsker at slutte i barndomsklubben

07.10.2016 Kl. 07:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Erik Lamela har fået sin fodboldopdragelse i den argentinske storklub River Plate, hvor han kom op igennem klubbens ungdomsrække. I 2011 blev han solgt til den italienske storklub AS Roma, hvor han havde stor succes i to sæsoner. 

I sommeren 2013 valgte Tottenham så at hente den argentinske kreatør til White Hart Lane, men starten i England gik langtfra som ventet for Erik Lamela. Svingende præstationer og skader betød, at spilletiden blev begrænset i de første to sæsoner og det lignede derfor et hurtigt exit. 

Under Mauricio Pochettino har den argentinske landsholdsspiller imidlertid udviklet sig til at være en af profilerne på det nuværende Spurs-mandskab, som nyder stor succes i Premier League.

Flere af klubbens profiler har allerede forlænget deres kontrakter og Erik Lamela kan være den næste. Han nyder nemlig tilværelsen i London-klubben:

– Man vil altid have et ønske om at slutte sin karriere, hvor det hele startede. På nuværende tidspunkt jeg kun 24, så jeg har stadig mange år tilbage og jeg nyder at spille for Tottenham, siger argentineren til LPM Radio. 

– Det ville være underligt at tage tilbage til River Plate på nuværende tidspunkt. Det føles som i går, at jeg sidst spillede for dem, men jeg har alligevel været i Europa en del år efterhånden. Jeg prøver derfor at nyde det, fordi tiden går rigtig stærkt og en fodboldkarriere varer ikke for evigt, slutter Erik Lamela. 

Annonce