Premier League-bomberne er enige: Persies mål er det bedste
Ryan Giggs, Dion Dublin, Alan Shearer, Jimmy Floyd Hasselbaink, Matt Le Tissier, Michael Owen, Les Ferdinand, Emile Heskey og Robin van Persie var alle til stede, da der var et arrangement for velgørenhedsprojektet, Nordoff Robbins.
I alt er der 25 spillere, der har scoret 100 mål eller flere i Premier League, og i en intern afstemning blandt de nuværende og tidligere-spillere blev det afgjort, at det var Robin van Persies fantastiske helflugtermål til 2-0 mod Aston Villa i 2013, der har været det bedste mål.
Robin van Persie scorede et hattrick, der sikrede De Røde Djævle en 3-0-sejr over Aston Villa hjemme på Old Trafford og vandt dermed Premier League i 2012/13-sæsonen.
– Det er en kæmpe ære. Især fordi det er blevet valgt af nogle af de bedste spillere fra verdens hårdeste liga. Ved sådan et mål tænker man ikke rigtig over, hvad der kommer til at ske. Man forsøger bare, og så må man se, hvad der sker. Det kræver lidt mod, fordi man ikke ved, hvad der kommer ud af det, siger van Persie.
Se målet her:
This @Persie_Official strike was voted the best by any player with 100+ @PremierLeague goals at @LoFootball! https://t.co/20fJswCubf
— Manchester United (@ManUtd) 6. oktober 2016