Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pires: Henry kan blive Arsenal-manager

06.10.2016 Kl. 10:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tilbage i august måned i år blev Arsenal-legenden Thierry Henry ansat som assistenttræner for det belgiske landshold, hvor han samarbejder om trænergerningen med den tidligere Premier League-boss Roberto Martinez.

Franskmanden har tidligere stået i spidsen for Arsenals ungdomshold, men Arsene Wenger mente ikke, at Thierry Henry var i stand til at kombinere trænerrollen med stillingen som ekspert på Sky Sports. Mange begræder Henrys afgang fra Arsenal, men ifølge en anden af klubbens tidligere spillere Roberto Pires, så gør det ingen forskel. Han ser stadigvæk en god mulighed for, at Henry kan blive Arsenal-manager.

– Måske en dag (kan Henry blive Arsenal-manager, red.), ja selvfølgelig, hvorfor ikke? Thierry Henry og Arsenal har et rigtig godt forhold. Et fantastisk forhold faktisk, siger Pires og uddyber:

– Thierry er hos det belgiske landshold nu, og jeg tror, at det er en god mulighed for at lære for ham. Jeg ved ikke, hvad der sker i fremtiden, men måske kan Thierry komme til at sidde på Arsenal-bænken en dag, tilføjer franskmanden.
 
Thierry Henry gav så sent som i juli måned i år udtryk for, at han drømmer om en dag at være manager for Arsenal.
Annonce